Børnelandbrug på Troldebakken/Møllen

På daginstitutionen Troldebakken driver vi et børnelandbrug som alle kommunens daginstitutioner, dagplejen og skoler kan besøge

Vores landbrug

Her har børnene mulighed for løbende kontakt med dyr, de får en teoretisk viden og praktisk erfaring med dyrenes liv, pasning, pleje, undfangelse og død/slagtning.

Ved besøg på børnelandbruget sættes alle læreplanstemaer i spil og lige for ligger temaet natur, udeliv og science. Børnene inddrages aktivt og udfordres i.f.t. deres aktuelle viden og forståelse.

Herunder er nogle ex. på spørgsmål og sammenhænge børnene kan blive klogere på:

  • Hvor stor er en gris, og hvor meget vokser den på 2 mdr.?
  • Hvordan lugter grisen, og er den farlig?
  • Tør´ jeg give grisen mad?
  • Hvor lang kan en grisetarm være, og hvordan kommer der kød ind i den?
  • Hvorfor skal sumpskildpadden ind om vinteren?
  • Hvordan mærkes gåsedun?
  • Hvordan ser hønen ud uden fjer, og hvad er der inden i hønen?
  • Hvad er et pattedyr?
  • Hvad er forskellen på nyttedyr og pattedyr?
  • Hvordan passer jeg en kanin?
  • Hvorfor skraber hønsene i jorden?
  • Hvordan kommer der æg ind i hønen?
  • Hvornår er der mælk i koens yver?

    Årligt tilbagevendende projekter:

  • Fremstilling af æblemost.
  • Udrugning af kyllinger (lån af rugemaskine samt dertil hørende alderssvarende. informationsmateriale). Troldebakken modtager de levende kyllinger.
  • Fortællinger ud fra vores samling at dyreskeletter og udstoppede dyr.
  • Klipning af får og inspiration til brug af ulden børnene får med hjem til deres daginstitution.
  • Primitiv madlavning.
  • Og mange flere tilpasset de besøgenes ønsker.

    Der udsendes jævnligt nyhedsbreve så alle kan følge med i muligheder for oplevelser og eksperimenter.

 

 

 

Gæs