Her kan du læse en kort præsentation af hvem vi er

I 1978 blev Troldebakken indviet som en daginstitution med børn i alderen 0-10 år.

 

Den pædagogiske udvikling, lovændringer og behov for pladser i området har gennem årene betydet forandringer på institutionen, og i dag er Troldebakken/Møllen en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.

På Troldebakken/Møllen vil du møde børn mellem 0 og 6 år fordelt på 4 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper og 2 storebørns grupper (Møllegruppen).


Vores særpræg er et lille landbrug med et blandet dyrehold og vi har ofte besøg på vores institution fra dagplejer, institutioner og skoler i Vejle Kommune.
Vores gæster går ligesom vores egne børn på opdagelse blandt vores dyr og på vores udfordrende udearealer.

Værdierne ANDERKENDELSE – MENINGSFULDHED – FÆLLSSKAB er retningsgivende i vores pædagogiske arbejde, og du kan ved at klikke dig rundt på vores hjemmeside få meget større indblik i, hvordan det er at være barn og forældre på Troldebakken og Møllen.

Vi er åbne og vil gerne i dialog med forældrene om vores pædagogik. Vi vil gerne holdes op på, om vi nu også lever op til det vores værdier udtrykker.
Vores intention er nemlig at skabe de bedste udviklings- og læringsbetingelser for børnene på Troldebakken og Møllen.

Troldebakken/Møllens læreplan danner grundlag for den måde, vi allerede nu arbejder på eller stræber efter at leve op til i den kommende tid.

Personalet har i fællesskab skabt dette produkt. Vi har reflekteret over vores praksis. Vi har diskuteret børn, pædagogik og læringsmiljøer med hinanden. Vi har skrevet små historier om, hvordan vores hverdag ser ud. Og vi hjælper og støtter hinanden, således at værdierne bliver tydelige i alt det, vi siger og gør sammen med børnene, forældrene og hinanden som kollegaer. Forældre har bidraget med hvad der fra deres perspektiv er værdifuldt i vores praksis

Vi er åbne og vil gerne i dialog med forældrene om vores pædagogik. Og vi vil gerne holdes op på, om vi nu også lever op til det, værdierne udtrykker. Dette er vores intention.