De styrkede læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Mål i lovgivningen:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt alder, køn samt social og kulturel baggrund.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

1. Der er to faktorer som har betydning, for vores måde at understøtte børnenes alsidige personlige udvikling. Den fysiske ramme som vi har til rådighed, og den voksnes tilstedeværelse og i samvær med barnet.

Den fysiske ramme – plads til udfoldelse i noget kendt og noget ukendt, både ude og inde, og større eller mindre grupper. Ved indretningen af det fysiske miljø, skal der være opmærksomhed på rum til uforstyrrethed.

Vi skal som pædagoger være nysgerrige på at lære de enkelte børn godt at kende, så de føler sig værdifulde i vores selskab, så vi kan møde børnene lige der, hvor de er i deres leg, aktiviteter eller tanker. Vi skal være opmærksomme på, at vi er rollemodeller, og derfor er den omgangstone, den måde vi agerer i personalefællesskabet betydningsfuld. Vi skal turde vise, hvem vi er, og bringe os selv i spil i samvær med børnene. Eksempelvis har kropssprog, mimik, toneleje, øjenhøjde, stemmeføring i samværet med børnene en afgørende betydning, ligesom humor og autenticitet gør os troværdige.

2. Vi tilstræber i hverdagen, at dele børnene op i mindre grupper, at fordele os ude og inde med en variation af aktiviteter og rammer for leg og eksperimenter. På Troldebakken er der få regler, og der er vide rammer for at færdes ” på egen hånd”. til gengæld lærer vi børnene, at de har et medansvar for, at vi alle har det godt, og at vi passer på hinanden. Vi forsøger, at følge børnenes spor, hvad de er optaget af, og kan også inddrage dem i snakken om, hvad vi skal lave sammen, være nysgerrige op, hvad de tænker, så de oplever at deres mening har værdi i fællesskabet.

Vi arbejder dagligt med meningsfulde opgaver:

- Hvert barn har sin egen bog med sin egen historie, har sit eget rum med egne kendemærker.
- Børnene må medbringe ting/legetøj med hjemmefra, overgangsobjekter.

Eksempel: på aktivitet hvor børnenes fantasi og ideer ”styrer” udviklingen:

Blad rutsjebane.

En voksen går i gang med at rive blade sammen på græsset, børnene viser interesse. Der hentes børneriver og trillebør. Børn og voksne er i gang, og børnene får forklaring på hvorfor bladene rives af græsplænen.
Aktiviteten udvikler sig, store mængder blade smides på skrænten (så bliver de glatte), børn hopper og rutsjer i bladene, op og ned af skrænten.

Social udvikling

Kommunikation og sprog

Mål i lovgivningen:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog der bidrager til at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogligøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Vi tilstræber altid at være i fysisk/psykisk øjenhøjde med børnene, være nærværende og ville dialogen med dem på deres niveau.

Eksempel:

I vuggestuen tilstræbes det at pædagogerne rent fysisk er på gulvet sammen med børnene, så man er til stede og klar til at indgå i dialog på en nærværende måde.
Pædagogerne er gode sproglige rollemodeller ved at sætte ord på handlinger, rutiner og oplevelser gennem hele dagen.

Vi prioriterer måltiderne som et sprogligt læringsmiljø, hvor der er tid, plads og rum til dialog både voksenstyret og børnenes egne samtaler. Her er pædagogerne opmærksomme på at være gode sproglige rollemodeller i kommunikationen med børnene ved at være åbne og nysgerrige og oprigtigt interesseret i, hvad der optager børnene.

Eksempel - emnearbejde med udgangspunkt i børnenes optagethed er med til at udvikle og udvide sproget:
En stue har arbejdet med begrebet ”jord til bord”. Først handlede det om kartofler, hvor der blev snakket om kartofler i alle sammenhænge. Børnene satte deres egne kartofler, de så film om kartofler, og til sidst fik de deres egen spand med kartofler hjem. Senere blev aktiviteten udvidet til flere grønsager såsom squash, gulerødder og rødbeder.
En anden stue har i hele efteråret haft DYR som tema. Dyr blev en naturlig del af alle aktiviteter. På ture skulle børnene finde og få øje på så mange dyr som muligt, tælle dem, kategorisere, sortere og ikke mindst beskrive dem. Vi har talt om dyr til samling og ved enhver given lejlighed. Samtidig har stuen også haft ansvar med at passe stuens dyr, kaniner og fisk. Der blev arbejdet kreativt med dyr i tegninger og med saltdejsfigurer. Senere så vi også børnene tage dyr med i mange forskellige former for leg.
I begge eksempler rammes samtlige læreplanstemaer, natur, udeliv og science, krop, sanser og bevægelse, sprog og kommunikation og i høj grad også de personlige kompetencer.

Legen er suveræn til at udvikle børns sprog, og børn i børnehavealderen interagerer langt mere med hinanden end med personalet, derfor må vi se legen som en upåagtet ressource for udvikling af sproget.

Derfor prioriterer vi at give plads til børnenes egen leg som et sted, hvor de kan øve sig i at bruge sproget ved at tale sammen, diskutere, forhandle, argumentere og ikke mindst bruge fantasien til at udvikle legen.

Ved sammensætning af grupper ved spisning, ture og aktiviteter skiftes der mellem at børn på tværs af alder eller i samme aldersgruppe. Dette giver børnene muligheder for at høre sprog på flere alderstrin.

Bøger er en naturlig del af børnenes hverdag og er tilgængelig for børnene. Vi prioriterer højtlæsning, historiefortælling, sang og musik.

Krop, sanser og bevægelse

Mål i lovgivningen:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børnene erfarer verdenen med deres krop og gennem deres krop. At børnenes medfødte lyst til bevægelse bevares og udvikles.

Gennem vores daglige aktiviteter har vi fokus på at børnene bevarer denne lyst til bevægelse, gør det til leg at bruge kroppen på en varieret og måde, så det opleves som værende sjovt.

Vi arbejder med kroppen som en dynamisk størrelse, der veksler mellem aktiviteter i bevægelse og aktiviteter i ro. Det styrker børnenes både fysisk og psykisk, at blive træt tage en pause, hvile ud og være klar igen.

Vi arbejder med emnerne:

Lyst til bevægelse – sundhed – god appetit – god søvn – lade sig udfordre og overvinde grænser.
Trykmassage, børneyoga, høj og lav arousal gennem f.eks. sanglege.
Overgange hvor børnene opdeles i mindre grupper f.eks. ind fra legepladsen, her bevares ro og overskuelighed.
Sund kost har høj prioritet (se kostpolitikken på Troldebakkens hjemmeside).

Eksempel:

Børnene udfordres på skrænterne i skoven.

Børnene har mulighed for at lege vildt og løbe både ude og inde.

Børnene må klatre i træer, gynge og tumle.

Skovture, pudeleg, boldspil, stopdans, sanglege, fangeleg, udmugning, håndtere en trillebør osv. er kendte aktiviteter.

Børnene udfordres finmotorisk ved at have adgang til muligheder for at klippe, klistre og tegne.

Børnene får fingrene i kartoffelmel, ler o.l.

Vi skaber rammen så børnene har mange og varierede muligheder for bevægelse ude og inde.

Sætter aktiviteter i gang, hvor bevægelse indgår som naturlig del. Vi udfordrer børnene, så de prøver nyt, udvikler deres mod, og oplever begejstring, når de får nye kompetencer.

Vi er aktive rollemodeller i fysiske aktiviteter. Det giver arbejdsglæde og energi, samtidig med den gode mulighed for at iagttage børnenes aktivitetsniveau.

Gennem dokumentation og daglig kontakt kender forældrene vores fokus på sundhed, kost og bevægelse.
Vi italesætter emnet ud fra den aldersgruppe, vi arbejder med, eks. søvns betydning har en særlig plads i vuggestuen.

Vigtigheden af at børnene har tøj, de kan bevæge sig i og tøj, der passer til årstiden.

At forældrene lader børnene selv gå, løfte tasker, hælde vand op osv. alt tilpasset den alder barnet har.

Kultur, æstetik og fællesskab

Mål i lovgivningen:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskab, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuer og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Troldebakkens kultur har fokus på det nære.

Børnene deltager i meningsfulde opgaver.

For at skabe lige deltagelses muligheder for alle børn, behandler og støtter vi dem forskelligt, så de opnår lige deltagelses muligheder.

Fællesskabet: Små børnefællesskaber og store fællesskaber på de enkelte stuer.

Vi er åbne for andre kulturer og i dialog med børnene om forskellige kulturer. Derudover er vi åbne for at børnene får mulighed for at smage forskelligt mad til fødselsdage m.m.

Eksempel:

Børnene får en naturlig og grundig forklaring på hvorfor nogle børn ikke spiser svinekød.

Vi skaber genkendelighed i kulturen omkring vores ”års hjul”, og børnene deltager, når der er noget at fejre.

Børnene har mulighed for både at være tilskuere eller aktive deltagere i forskellige aktiviteter.

Eksempel:

Alle børn ser en teaterforestilling formidlet af professionelle.

Vi arbejder med at understøtte kulturen, æstetikken og fællesskabet i de pædagogiske processer ved at give børnene oplevelser fx i naturen, ved dyrene, litteraturen, musikken osv. Hvorefter børnene får lov at udtrykke de indtryk de har fået ved at bruge deres fantasi, skaberlyst og sanser i et eksperimenter

Vi ønsker der skal være en rød tråd i de oplevelser og aktiviteter som børnene bliver præsentereret for.

Processer er vigtigere end målet. Det er vigtigt fordi vi ønsker modige børn som har lysten og glæden til at bruge fantasien i skabende processer og i fællesskabet.

Vi leger med æstetikken og giver dermed børnene mulighed for at udforske deres kreative ideer.

Natur, udeliv og science

Mål i lovgivningen:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets for bundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt og observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Læringsmiljøet

Vi bruger Troldebakkens egne legepladser/haver, børnelandbruget, skoven og de lokale legepladser/områder.
Vi kigger på de enkelte aldersgrupper og tilrettelægger ture og aktiviteter, så de er målrettet børnenes udviklingstrin.
Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og erfaring og på hvad det er optaget af.
Det pædagogiske personale er bevidste om, at give børnene indblik i naturen og i naturfænomener, samt pirre til børnenes naturlige nysgerrighed, så de får lyst og mod til at undersøge de forskellige fænomener de møder på deres vej. At de har tid og rum til at stille undrende spørgsmål, undersøge, reflektere (selv finde svar på spørgsmål) og danne egne erfaringer.
Som pædagogisk personale er vi medundersøgende, guidende, retningsgivende og reflekterende i læringsmiljøet.

Eksempel:

- en praksisbeskrivelse fra storebørnsgruppen:
Vi har planlagt et projekt med fokus på vejrfænomenet Vind. En gruppe børn er samlet i ny Møllehave, hvor vi arbejder med vindmøller.

En voksen finder brædder, krus, søm m.m. frem og straks er der børn, der spørger om – hvad den voksne skal lave. Pædagogen siger at vi kan lave en vindmølle og børnene spørger om de må være med. Det må de selvfølgelig hellere end gerne. To børn ser at der er slibepapir og tager initiativ til at gå i gang med at slibe brædder. Imens går et par andre i gang med at finde et egnet sted til den pæl møllen skal sidde på. Den voksne spørger børnene hvor det bedste sted er, guider børnene med at sige der skal være megen vind og ikke spærre for andre aktiviteter og leg. Vi finder i fællesskab et egnet sted og begynder at grave. Efterhånden som jorden fjernes fra hullet dukker der en regnorm op og straks er der en dreng der bemærker den. Han finder en spand til den og den får snart selskab af flere, da de andre børn også hjælper til med at holde øje. Undervejs i gravearbejdet snakker vi om, hvem der spiser regnorm – børnene nævner høns og skildpadder, (Børnene er vant til at være med til at fodre dem med regnorm) og fugle. Den voksne nævner muldvarpen og fortæller, at når den har fanget en regnorm, bider den hovedet af den og gemmer den i et af hullerne i siden af dens gang til den bliver sulten. Børnene spørger om den så kan huske, hvor den har lagt den, det er et godt spørgsmål, som vi ikke finder svar på denne dag.

Projekt vindmølle

fortsætter, og der bliver tegnet med farveblyanter både på mølle”pælen” og på vingerne. Det bliver flot – selvgjort er velgjort. Den sættes op på det valgte sted, vinden er ikke kraftig nok. Vi stiller spørgsmål til om den måske skal den stå et andet sted, måske er den for tung, eller ……eksperimentet fortsætter.

Eksempel:

- en praksisbeskrivelse fra et pædagogmøde:
For nogle år siden var alle pædagoger på temadag med James Nottingham, hvor han præsenterede os for begrebet at være ude at ”Wobble”. Børn udvikles af, ikke altid at gå den lige/nemme vej, men komme ud af deres comfortzone og prøve deres egne grænser af.
På institutionen har nogle af os i den sidste tid snakket om betydningen af at wobble, hvor meget skal der til før at børnene udfordres nok og bliver robuste. Naturen giver fantastiske muligheder for at wobble. Bl.a. en gåtur i skoven hvor vi ikke altid følger stierne, men går igennem buske og krat, over træstammer, gennem mudder, over og langs med bække, under grene og op ad skrænter.

Børnene mærker deres kroppe:

De skal finde strategier for, hvordan de bedst kommer frem.
Skal vise mod i.f.h.t. at gå tæt på skrænter og vand.
Udholdenhed, når de skal kæmpe sig op af den stejl skrænt.
Fornemme hvor det er bedst at træde, når de skal over en bæk for ikke at få våde tæer eller falde.
Vise hensyn til de andre børn, ikke skubbe så de andre bliver usikre, gå til siden så andre kan komme forbi, hvis man stopper op. Eller vente på det bliver ens tur til at klatre op af skrænten, selvom man syntes, den foran er for langsom.
Mærke vinden, solen og høre vandets brusen i bækken.
Takle at man stak sig på en brombær ranke og vikle sig ud af samme, når ranken vikler sig om ens ben.
Sprogligt at sætte ord på det vi oplever. Lytte til børnenes fortællinger om egne oplevelser i naturen.
Vise begejstring med kroppen og anerkende at det var hårdt, men vi gjorde det. Vi er de seje, de modige, dem der ku’.
Giver en erfaring og fællesskabsfølelse - mod på at gøre det en anden gang.
Passe på naturen – samle affald op.
Snakke om at vi ikke må smide affald i naturen og hvorfor.
Tælle fugle, frøer, træer og lignende.

Hvert år foregår følgende science aktiviteter og børnenes forståelse og viden udvikles år for år:

Udrugning af kyllinger.
Producere æblemost.
Slagte nyttedyr.
Bedækning af får, som senere få lam, mange børn er heldige at overvære en læmning.
Vores køer sendes til tyr, 9 mdr. senere får vi kalv.

Evaluering og dokumentation

Skriftlig dokumentation:

Den strukturerede og skriftlige dokumenterede evaluering, som finder sted på Troldebakken, sker på stuemøder og under tid til andet arbejde. Evalueringen praktiseres ved hjælp af Evalueringscirkelen som vi bruger til at systematisere vores iagttagelser. Derudover sker der en løbende, men ustruktureret, evaluering i vores daglige praksisfællesskab.

Evalueringer

Alle vores evalueringer sker med fremtiden for øje. Det kan eks. være zonen for nærmeste udvikling, børnegruppens sammensætning og dynamikker, barnets kompetencer til at skabe relationer, forældre samarbejde, strukturen på stuen eller omkring barnet. Hvordan er vores samvær og aktiviteter med børnene? Hvordan skal vi strukturere og organisere for at ”afvikle” den næste plan, som vi har i støbeskeen og meget - meget mere?

Det er vigtigt for os at de tiltag vi sætter i gang altid, bunder i en drøftelse om, hvad hensigten med lige netop dette tiltag er, inden det sættes i gang. Det vil sige at vi spørger os selv hvorfor vi gør, som vi gør?

På Troldebakken arbejder vi altid ud fra at vi ikke kan ændre praksis over for barnet eller gruppen uden, at vi som pædagoger, medhjælpere og ledelse først har kikket indad i egen praksis, og fælles reflekteret over om, der er noget vi kan justere på.

Vores evalueringer sker med afsæt i vores tidligere oplevelser og aktiviteter, samt vores generelle baggrundsviden om børns udvikling. Ligeledes arbejder vi i nogle tilfælde med evaluering på de tværfaglige møder.

Vi bruger ”Evalueringscirklen” som en dynamisk metode, der lægger op til at vi gentager vores evaluering af det samme emne, men hver gang med de nye perspektiver indregnet. På denne måde sikrer vi at vores nye perspektiver bliver til innovation i læringsprocessen omkring det enkelte barn eller situation. Derudover bruger vi Kolb´s læringscirkel, KIDS og indsamling af data, som værktøjer til at styrke vores faglige refleksioner.

I vores forberedelsestid udarbejder hver gruppe blandt andet materialet for de kommende forældresamtaler f.eks. Hjernen og Hjertet eller sprogforløb. Her har vi ligeledes fælles faglige drøftelser om barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. Dette bliver dokumenteret skriftligt.

Hvis der er brug for sparring, eller der er ting der fylder, har alle mulighed for at evaluere med ledelsen, som kan komme med forslag og ideer til nye tiltag, samt opbakning til det, der allerede sker.