Det fælles pædagogiske grundlag

Troldebakken arbejder ud fra det lovmæssige krav om, at alle børn skal høres og tages alvorligt som et led i deres dannelsesproces. Vi arbejder ligeledes ud fra FN´s børnekonvention, som sætter fokus på, at alle børn har ret til leg og medbestemmelse og at det at være barn har en værdi i sig selv, og at børn har ret til at være forskellige og udvikle sig i forskellige tempi.

Vi arbejder ud fra, at det enkelte barn skal føle sig set, anerkendt og positivt forstået af personalet, så de oplever sig som en del af et kulturelt og socialt fællesskab.

Alle børn er forskellige og skal derfor respekteres og mødes forskelligt. For at de kan bevare deres personlighed, skal vi møde dem med rummelighed.

Eksempel: Vi har et barn i børnehaven, der trives bedst med bare fødder. Ifølge aftale med forældrene er det helt ok. For ham fungerer dagligdagens motoriske udfoldelser bedst sådan.
Eksempel: I vuggestuen kan børnene blive delt op i forhold til udvikling og deres mulighed for at danne relationer.
Eksempel: To børn har svært ved at koncentrere sig, når de skal tage tøj på. For at skabe den nødvendige ro går pædagogen alene med de to i garderoben, så de ikke skal forholde sig til alle de andre.
Eksempel: Alle børn bliver mødt med et tilbud om et kram ved aflevering i vuggestuen, men bestemmer selv om de vil modtage det. Nogen har meget brug for tæt kontakt, andre ikke.
Eksempel: Vi har øje for, at der kan være børn i en gruppe, som har brug for noget mere. Vi planlægger, så der tages hensyn til både fysiske og personlige udfordringer og er ikke bange for, at sætte ord på det over for de andre børn. F.eks. et barn med fysiske udfordringer har svært ved at følge de andre børn på ture ud af huset. Her tænkes alternative løsninger ind, som brug af scooter, løbecykel mm. På den måde kan barnet stadig have overskud til at være en del af fællesskabet uden at være udmattet af gåturen.
Eksempel: Et andet barn har brug for en pause for at kunne klare dagen. Der laves en praktisk løsning, så en voksen fra stuen kan gå fra med barnet og holde pause.
Eksempel: Til vores samling har vi øje for, at nogle børn kan have behov for at sidde hos en voksen eller ved siden af en voksen, mens andre kan holde koncentrationen ved at sidde andre steder. Alle børn tilbydes så vidt muligt individuelle vilkår, for på den måde at opnå samme udbytte af samlingen.

Børnene får frihed og alderssvarende udfordringer, hvor der er en balance mellem ny læring og det, børnene allerede mestrer. Sammen med børnene er vi undersøgende, undrende og nysgerrige på det børnene finder interessant.

Eksempel: På stuerne findes puslespil i mange sværhedsgrader, og alle puslespil er tilgængelige for alle børn. Det kan give nogle udfordringer, når de yngste tager et spil langt over deres formåen, men det giver dem samtidig noget at stræbe efter, når de ser de større børn, som har mere erfaring med at lægge puslespil. Vi ser de tre årige starte med få brikker og langsomt, men sikkert knække koden til de spil med flere brikker.

Vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn er i trivsel, udvikling og har mulighed for at opleve ro, tryghed og tid til fordybelse.

Eksempel: Et af læringsmiljøerne er Troldebakkens børnelandbrug, som alle børnene i takt med deres alder får et større og større kenskab til. Børnelandbruget er en stor del af Troldebakkens identitet og vi ser det som et unikt læringsmiljø, hvor barnesynet får andre muligheder for vækst. Vi tager altid kun en lille gruppe med på foderrunden, så der er tid til nærvær og fordybelse så barnet får mulighed for at udvikle andre kompetencer i dette særlige børnelandbrugs miljø.
Eksempel: Fodring er også en oplagt chance, når der er et barn, som er i en udsat position. Her kan man som pædagog bruge lidt ekstra tid, give nærvær, dyrke nogle relationer og få nogle gode iagttagelser på barnets trivsel.
Eksempel: På en af børnehave stuerne holdes der hver dag samling inden frokost. Her kan der f.eks. læses højt fra den samme historie i en uge. Derved oplever vi, at de yngste eller mere stille børn bliver mere modige og gerne byder ind med svar på spørgsmål til historien.

Børnene får medindflydelse, således at de selv er med til at præge deres hverdag og forme deres udvikling.

Eksempel: I en af stuerne kan børnene selv vælge mellem de forskellige puslespil i reolen og vælger ofte at lægge puslespillet nede på gulvet. Nu har vi arrangeret det så børnene også kan ligge på gulvet og tegne.
Eksempel: Når børn på Troldebakken fylder 4 år, må de efter aftale med en voksen gå over og lege i Møllens have. Det er meget stort for børnene. Børnene føler en anden frihed og kan selv bestemme, om de vil være i bålhuset, lege på traktoren, eller bare finde på, hvad der lige opstår i de mange lege muligheder, som der er. Børnene føler sig ikke overvåget, men har frihed under ansvar. Vi hjælper børnene til at honorere ”friheden.” Børnene bliver dygtige og selvstændige ved at få lov til at eksperimentere på egen hånd i samarbejde med deres venner.

Vi tror, at den bedste måde at lære på er, når det går som en leg. Børnene skal derfor være aktive og bruge hele deres krop - måde ude og inde.

Eksempel: Vuggestue børnene har ud over deres egen legeplads mulighed for at bevæge sig ud på børnehavens gangareal. Det giver børnene mulighed for at dele sig op, så den fysiske leg kan udfolde sig samtidig med, at en anden aktivitet udføres inde på stuen. Børnehavebørnene er rigtig meget ude, hvor der er højt til loftet, mange aktiviteter og hvor det enkelte barn har mulighed for at være sammen med andre eller hver for sig.

Legen er børnenes dominerende virksomhed og gennem legen former og udvikler de deres personlighed. En leg har ikke et mål i sig selv, men børnene øver sig og drager emotionelle, intellektuelle og sociale erfaringer gennem legen.

Fokus på legen og dens betingelser er en forudsætning for, at vi kan lykkes med at der på Troldebakken og Møllen er stærke børnefællesskaber. Derfor får legen plads hele dagen og vi er opmærksomme på følgende faktorer der har betydning for, at de optimale rammer for legen er tilstede:

1. At den fysiske ramme ude og inde giver plads til forskellige lege, og at legene kan foregå uforstyrret.
2. At den fysiske ramme lægger op til, at børnenes initiativer får plads og kan udvikle sig i takt med, at børnenes ideer dukker op.
3. At den praktiske organisering så vidt mulig ikke bremser og afbryder børnenes leg.
4. At de voksne er bevidste om deres rolle, bevidste om det valg de tager på børnenes vegne:

• Som voksne der går foran og er styrende i aktiviteten, med et bestemt læringsmål for øje.
• Som voksne der går ved siden af og guider børnene undervejs i deres leg, hjælper børnene med at undersøge og videreudvikle deres egne initiativer.
• om voksne der går bagved, observerer og iagttager, men parate til at hjælpe i legefællesskabet hvis behovet opstår.

Troldebakken arbejder ud fra det lovmæssige krav om, at det pædagogiske personale igennem hele dagen tilrettelægger et til situationen passende pædagogisk læringsmiljø, der giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Vi er på Troldebakken meget bevidste om, at lade den enkelte medarbejder udnytte sine pædagogiske kompetencer og potentiale under formuleringen frihed under ansvar. Dette indebærer, at de enkelte stuer har stor frihed til at tilrettelægge hverdagen og indrette stuerne, så det matcher det enkelte barn og hele den aktuelle børnegruppe. Derudover arbejder vi løbende som et helt hus på at optimere læringsmiljøet, så vi i praksis kan tilbyde de bedste betingelser for børnene i at opnå optimal læring og udvikling af det, de foretager sig.

Eksempel: Hver anden uge holder alle vuggestue grupper møde og tilsvarende, hver anden uge har alle børnehave grupper møde. Ledelsen deltager i møderne. Her drøftes de fælles rammer og vi udveksler erfaringer på tværs af stuerne.
Eksempel: Der holdes 8 gange årligt pædagogisk møder/dage, hvor der sættes tid af til fordybelse til at drøfte pædagogik f.eks. i forbindelse med de nye læreplaner.

På Troldebakken vægter vi høj faglighed fra vi åbner kl. 7.00 til vi lukker igen kl. 17.30. Der stilles krav til hver enkelt medarbejder (pædagoger) om at kunne begrunde sine pædagogiske handlinger gennem hele dagen. Det er vigtigt, at vi er bevidste om vores handlinger og bibeholder vores faglighed. Derfor eksisterer der på Troldebakken en naturlig refleksions kultur, der bakker op om, at der stilles spørgsmål til hinanden om, hvorfor vi gør, som vi gør.

Eksempel: Der drøftes på pædagogmødet, om der dette år skal laves julegaver med børnene. Der er en bred enighed om, at tiden er bedre brugt på at tilbyde andre mere spontane aktiviteter. Ledelsen stiller spørgsmål til, hvilke kriterier beslutningen er taget ud fra? Der kommer mange argumenter, som blandt andet omhandler mangel på tid og resurser. Ledelsen stiller igen spørgsmål ved om det er gennemtænkt hvad en julegave ”kan betyde” at det kan have stor værdi for barnet at lave en julegave, pakke den ind og vente spændt på at give den juleaften. Herefter” voteres” der i gruppen og det besluttes, at der indkøbes ler, som er en forholdsvis let tilgængelig aktivitet at tilbyde børn i alle aldre, og samtidig en aktivitet der udfordrer børnenes fantasi, sanser og motorik, og som kan laves til mange forskellige ting.

Forældre og medarbejdere har i samarbejde ansvaret for børnenes trivsel, udvikling og læring. Forudsætningerne for, at det lykkes er et åbent og tillidsfuldt samarbejde.

Pædagogerne er ansvarlige for og initiativtagere til samarbejdet med forældrene.
Se også beskrivelse af overgangen fra hjem til daginstitution.

Eksempel:
Vi inviterer til startsamtaler, appellerer til åbenhed og sørger for at være i dialog med forældrene. Vi griber fat i dem, hvis der er noget vi undrer os over, men fortæller også den gode historie og den sjove episode, deres barn har været en del af.
Vi skal være i mødekommende og lytte til, hvad forældrene har at sige.
Forældrene er altid velkommen til at søge støtte og vejledning hos os. Det kan f.eks. være omkring mad f.eks.
Hvad gør vi når barnet kaster med maden?

• Forældrene kender deres børn allerbedst og pædagogerne lytter og bruger forældrenes perspektiv i det daglige arbejde.
• Vi er loyale over for det vi beslutter sammen med forældrene og vi forventer det er gensidigt.
• Vi er i dialog med forældrene om børnenes hverdag og fortæller om dagen både visuelt og verbalt.
• Vi er i tæt dialog med forældrene omkring barnet, hvis der er udviklings områder hvor der er behov for en særlig indsats aftaler vi handlingsplanen, hvad gør vi på Troldebakken, hvad kan I gøre i hjemmet.

Vi forventer, at forældrene er åbne over for samarbejde og bakker op om vores indsats. Vi forventer også, at forældrene holder sig orienteret om de praktiske opslag og den pædagogiske dokumentation, der er med til at synliggøre, hvad barnet lærer og oplever på Troldebakken. Se også afsnittet under "Børn i udsatte positioner".

Eksempel:
Vi har på det årlige forældremøde spurgt forældrene om, hvad der er den bedste kanal til formidling af opslag, beskeder og andet.

På forældremødet prøvede vi en humoristisk tilgang til udfordringen, hvor vi fortalte, at vi havde prøvet flere forskellige måder at kommunikere til forældrene, at de skulle huske en plastflaske, da vi skulle lave æblemost. På trods af det var der stadig en håndfuld børn, der ikke havde en flaske med.

De forældre, der var til mødet blev herefter enige om, at den bedste måde var at bruge beskedfunktionen i Day Care, hvilket gav anledning til en god dialog om det rent lavpraktiske i at få appen til at fungere.
Ved at lægge det ud til forældrene har de fået et medansvar for at de lykkes for alle:

• at få flasker med, når vi laver æblemost
• at få rygsæk med, når vi skal på bustur
• at være der til tiden, når vi skal ud af huset

Vi forventer, at forældrene fortæller om væsentlige begivenheder, der kan have betydning for barnets trivsel, læring og udvikling, samt at de afsætter tid til de samtaler om barnet, vi tilbyder.
Eksempel:
Har aldrig oplevet, at forældrene ikke har taget sig tiden til de samtaler, vi har tilbudt.
Et langt stykke hen af vejen, er de også gode til at holde os orienteret om stort og småt.

Vi arbejder på, at barnet undgår loyalitetskonflikter mellem hjem og institution, så derfor skal forældre og personale afstemme deres forventninger med hinanden.
Vi samarbejder med utilfredse eller undrende forældre, får lavet en forventnings afstemning og lavet tiltag, der skaber de bedste betingelser for børnene.
Eksempel:
Vi snakker sammen om de praktiske ting som f.eks. søvn. Hvis forældrene siger, at nu er det hensigtsmæssigt for dem, at en treårig skal stoppe med at sove til middag, bakker vi op. Det samme gælder mht. renlighed, hvor vi aftaler en fælles strategi for, hvornår det skønnes, at barnet er klar til at komme af med bleen.

Forældrene skal vide, at de altid kan søge støtte, råd og vejledning hos pædagogerne, når de har behov for det.
Eksempel:
Vi bliver jævnligt spurgt til råds om søvn, mad og ikke mindst renlighed. Vi vejleder ud fra vores faglige viden og erfaringer, og samarbejder ved behov med andre faggrupper som sundhedsplejerske og tværfaglig center for børn og unge.

Årlige arrangementer på Troldebakken.

Weekendfodring: Her støtter forældrene op om vores værdi ”Meningsfulde opgaver” og passer dyr i weekenden.
Mørkevandring: Her lærer familierne hinanden at kende på tværs af institutionen, børnene udfordres på deres mod i mørket.
Forældrebestyrelsesvalg: Ud over selve valget deltager forældrene i workshops, med fagligt indhold. Eksempelvis, værdien af den gode børnebog – faglige overvejelser ift. kosten på Troldebakken – børnemotorik osv.
Spisning på de enkelte børnehavegrupper: Her støtter forældrene op om fællesskabet, alle børn og forældre lærer hinanden at kende, værdifuldt for børnenes leg på tværs af gruppen.
Koloni: Forældrene bakker op om at vores to ældste børnehavegrupper er på koloni (to overnatninger) her styrkes børnenes personlige udvikling - (kun for børn). Se gerne følgende film om tur til Endelave: "Koloni på Endelave".
Høstfest: En tradition der kulturelt hænger sammen med vores børnelandbrug, styrker fællesskabet på hele institutionen, et arrangement der forberedes i fællesskab med børnene. Her deltager bedsteforældre, som tager sig af praktiske opgaver.
Forældremøder på de enkelte børnegrupper: Her præsenterer pædagogerne i ord og billeder/video, hvordan der arbejdes med børnenes læring, udvikling, trivsel og fællesskab. Præsentationen tager udgangspunkt i den styrkede læreplan. Der vises klip, hvor det bliver tydeligt, hvordan øvelse nytter noget og giver resultater. Forældrene opfordres til at støtte op omkring f.eks. børnenes selvhjulpenhed ved af og påklædning. Hvordan børn vokser af at opleve jeg kan selv.
Lucia fest: Juletradition der styrker fællesskabet på tværs af institutionen, børnene forbereder, bager osv. op til festen.

Troldebakken laver de obligatoriske sprogscreeninger samt udfylder og afholder samtaler med forældrene om dialogprofilen.

• Vedhæftet udtalelser fra forældre om ”Hvad er vigtigst i samarbejdet med Troldebakken, hvor og hvornår oplever I samarbejdets tydeligst?”
• I forbindelse med opstart i børnehaven; Rigtig godt når pædagogerne ved en overlevering har tid til at fortælle kort, hvad der sket i løbet af dagen. Specielt når børnene ikke er gamle nok til selv at kunne fortælle om deres oplevelser. Dog er det et fælles ansvar.
• Feedback fra pædagogerne er generelt rigtig godt! Jo mere feedback jo bedre. Så vi forældre får en fornemmelse af at vores børn er blevet set.
• Billedcollager på stuerne, daycare, både vuggetue og børnehave. Det giver børnene en rigtig god mulighed for at fortælle om deres oplevelser til deres forældre.
• Samtalerne med pædagogerne, eksempelvis ”Hjernen og Hjertet” giver rigtig meget værdi.
• Forældremøder på stuerne er utrolig vigtige. Det fungerer godt med videoklip af børnene så man kan se dem interagere med hinanden.
• At pædagogerne er så konkrete som overhovedet muligt, hvis der er en udfordring med et barn, eller der er noget der skal arbejdes med.
• Pædagogerne er gode til at give øjenåbnere, råd og vejledning.
• Afleveringerne om morgenen er blevet hurtigere og det er blevet lettere for børnene.
• Udelivet giver mere ro og konfliktniveauet har været meget faldende.
• Hvis pædagogerne ikke har tid/ro til en snak med forældrene ved overlevering, er det en mulighed at pædagogen kan ringe til forældrene, når der er tid.
• Pædagogerne opleves ansvarlige, de er ærlige, hvis de f.eks. ikke har lugtet en ble udenfor der burde have været skiftet.
• Pædagogerne er lydhøre over for det forældrene fortæller om deres børn.

Forældrene på Troldebakken og Møllen har etableret to grupper der støtter op om institutionen: (ud over den lovbestemte Forældrebestyrelse)

1. Troldebakkens Venner

• Står for arrangementer for forældre og børn.
• Indsamler midler der gør det muligt at institutionen kan søge om tilskud/sponsorbidrag til aktiviteter og initiativer, der udvider mulighederne i det pædagogiske arbejde.

2. Troldepatruljen:

• Forældre der lægger vejen forbi institutionen uden for åbningstiden, hvilket har bevirket at vi er sluppet af med megen hærværk på legepladsen.

Alle børn er forskellige og skal derfor respekteres og mødes forskelligt. For at de kan bevare deres personlighed, skal vi møde dem med rummelighed. Børnene skal have frihed og alderssvarende udfordringer, hvor der er en balance mellem ny læring og det, børnene allerede mestrer. Vi har øje for at se på det børnene kan og hjælpe dem i øve processen mod nye erfaringer. Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor alle børn er i trivsel, udvikling og har mulighed for at opleve ro, tryghed og tid til fordybelse. Børnene skal have medindflydelse, således at de selv er med til at præge deres hverdag og forme deres udvikling. Vi tror, at den bedste måde at lære på er, når det går som en leg. Børnene skal derfor være aktive og bruge hele deres krop – både ude og inde.

Børn kan være i udsatte positioner i en periode og ved fælles samarbejde med forældrene afprøver vi forskellige tiltag tilpasset de udfordringer barnet er i. Stuens to pædagoger inddrager institutionens AKT medarbejder i indsatsen. Der udvikles nye initiativer og sammen findes der nye handlemuligheder, som giver barnet den særlige opmærksomhed, der er nødvendig. Vi gør brug af fagspecialisterne fra TCBU. De observationer, feedback og anbefalinger til handleplaner vi får ”i hånden”, gør vi alt for at indfri. Barnets forældre er med i hele processen.

Langt hovedparten af børnene på Troldebakken og Møllen kommer til at opleve fire overgange i den tid, de er indskrevet på institutionen:

• Fra hjem til vuggestue.
• Fra vuggestue til børnehave.
• Fra børnehave til Møllen (storebørns gruppen).
• Fra Møllen til skolen.
  Vi hjælper børnene så overgangen bliver glidende, og at børnene forsat er i trivsel og udvikling i den ”nye” ramme. Vi har fokus på, at der er børn, der i disse situationer har brug for en særlig opmærksomhed.

Overgang fra hjem til vuggestuen:
For at give barnet en god og tryg start på Troldebakken er det vigtigt at pædagogen har indsigt i barnets trivsel og udvikling.

Primærpædagogen kontakter forældrene, hvor vi sammen laver en aftale omkring barnets opstart i vuggestuen. Vi planlægger den første tid i samarbejde med forældrene med barnets behov i fokus. Den første dag er som regel et besøg af ca. en times varighed, som vi bruger på at møde forældrene og barnet, vi spørger ind til barnet og fortæller om vores hverdag på stuen.

Det er individuelt, hvor lang en indkøring varer. Vi anbefaler at forældrene afsætter 14 dage til indkøringen, men vi planlægger altid ud fra det enkelte barns behov.

Vores erfaring siger os, at hvis forældrene er trygge ved at aflevere deres barn, vil barnet bedre kunne klare adskillelsen fra forældrene. Derfor bestræber vi os på at barnet har den primære kontakt til enkelte voksne og børn i begyndelsen, for at danne den trygge og tætte relation.

Vi vægter det tætte samarbejde med forældrene højt, da vi ønsker en tillidsfuld og åben dialog om barnet for at skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Overgang fra vuggestue til børnehave:
Når både forældre og pædagoger er informeret om hvilken børnehavegruppe barnet skal starte hos, sender den primære børnehavepædagog et velkomstbrev til forældrene. Dette brev indeholder et gruppebillede af børn og voksne fra den nye stue (med navne) samt et brev hvori der står at forældrene skal tage kontakt til den nye primære pædagog, således at man kan aftale en opstartssamtale. Tidspunktet for opstartssamtalen aftales mellem den primære pædagog og forældrene.

Som udgangspunkt starter barnet indkøring i børnehaven en uge inden opstart. Er der særlige hensyn der skal tages for at lette barnets overgang, så aftales dette imellem primær pædagogerne.

Indkøringen forløber således, at der i de første par dage vil være en kendt vuggestue voksen med, sammen med to eller tre af de ældste børn fra vuggestuegruppen. På stuen tager den primære pædagog imod barnet og viser barnet rundt på stuen, på badeværelset, i garderoben osv. så barnet bliver kendt med og tryg ved den nye stues rammer. I ugens løb har primær pædagogen øje for at planlægge aktiviteter der tilgodeser barnet, bl.a. ved at lave små grupper med kendte og/eller alderssvarende børn. Sidst på ugen spiser barnet selv frokost med sine nye venner i børnehaven.

Når barnet starter i børnehave, har pædagogerne ingen forventninger om at barnet er renligt, uden sut eller ikke sover til middag. Det kan for nogle børn være en stor omvæltning at vænne sig til børnehavelivet og derfor tager vi en dag ad gangen og har løbende en dialog med forældrene om barnets dagligdag.

Overgang fra børnehave til Møllen:
Overgangene sker to gange om året; i april og august.

Møllen bliver orienteret om hvilke børn der skal på Møllen. En pædagog kommer over herefter og tager et billede af hvert barn og får en lille snak, hvilket skaber en god relation. Børnehavegrupperne taler indbyrdes om hvilke børn der skal på Møllen, afhængigt af hvor mange pladser der er.

Hvert enkelt forældrepar bliver orienteret om overflytningen, barnets primære pædagog tager en god dialog om hvad det betyder både for dem og deres barn. Det er vigtigt at både forældre og børn føler sig trygge og klar til skiftet.

Møllen inviterer børnene over til besøg 2 formiddage i marts, hvor børnene bliver bekendt med personalet og de fysiske rammer. Børnene får mulighed for at se de aktiviteter som foregår på Møllen, samtidig lærer børnene hinanden at kende på tværs af grupperne.

Vi fortæller til samling hvilke børn der skal starte på Møllen. De pågældende børn føler sig meget spændte og ”store”.

Møllens personale lægger et brev i barnets garderobe ca. en måned før barnet starter. I brevet kan forældre og barn læse om Møllens personale og de muligheder der er på Møllen, dette gør at barnet føler sig set og betydningsfuldt. Hvis der er tid og mulighed for det, tager pædagogerne meget gerne børnene med på en lille visit på Møllen, så de kan lære stedet nærmere at kende og få tryghed ved stedet.

Overgang fra Møllen til skole:
På Troldebakken har vi en storebørns gruppe, Møllegruppen, hvor alle de ældste børn fra tre børnehavestuer samles året før skolestart. I Møllegruppen arbejder vi målrettet på, at børnene i en tryg ramme øver sig på at indgå i et større fællesskab, samtidig med at de finder deres eget ståsted.

Det pædagogiske fokus er tvedelt idet vi sætter en ramme for børnene, som understøtter:

1. At de indgår i et fællesskab – deltager, bidrager, tager ansvar og giver plads til andre.

2. At de udvikles i et eksperimenterende legemiljø, hvor der er mulighed for at udforske, være nysgerrig, afprøve idéer, tænke kreativt.

Begge dele er alment dannende og basis for at kunne klare sig i livet. Vi samarbejder med de to kommunale folkeskoler i området; Kirkebakkeskolen og Hældagerskolen.

I Bredballe aftaler skoler og daginstitutioner i fællesskab et overgangstema, som sætter rammen for det videre arbejde i institutionerne op mod skolestart. Arbejdet med temaet intensiveres op mod skolestart.

Konkrete overgangsaktiviteter:
1. Forældresamtaler med fokus på skolestarts parathed. Samtalen tager udgangspunkt i at forældre og det pædagogiske personale hver især udfylder en dialogprofil. Derudfra drøftes eventuelle fokus punkter, som vi i samarbejde støtter barnet i at udvikle på frem mod skolestart.
2. Arbejde med aktiviteter koblet til overgangstema.
Børnene arbejder med overgangstemaet i mindre grupper, bestemt af hvilken skole de skal gå på. Arbejdet udmunder i et fælles produkt, en mappe, som barnet tager med videre i skolen. På den måde skabes grundlaget for en tryg skolestart, idet alle børn fra samtlige institutioner har et fælles og genkendeligt afsæt.
3. Besøg på skolerne med de børn, som skal gå på den pågældende skole.
Et meget væsentligt overgangstiltag er skolebesøgene, hvor børnene i en tryg ramme, sammen med de børn, som de skal følges med og den kendte voksne fra Møllegruppen, går på besøg på skolen. Disse besøg hjælper til med at afmystificere, hvad skolen for noget: hvordan ser der ud på skolen, hvilke andre børn skal jeg måske i klasse med, kender jeg allerede nogen af dem, hvor er toilettet, hvordan er legepladsen, mv. Dette giver børnene mulighed for at gøre sig konkrete forestillinger om deres kommende tid i skolen.
4. Skolens personale besøger Møllegruppen.
Her hilser børn og skolens personale på hinanden igen. Formålet er, at skolepersonalet får et indtryk af det miljø, som deres kommende elever har været en del af forud for skolestart, og samtidig får børnene igen sat ansigt på nogle af de voksne fra skolen.

NB: Vi følger Vejle kommunes retningslinjer der beskriver overgang fra daginstitution til skole, se Vejle kommunes hjemmeside.

Vi samarbejder med daginstitutionerne i området om børneteaterforestillinger, med Bredballe Kirke hvor vi går til julegudstjeneste.
Vi besøger Tirsbæk slot i forbindelse med juletræs traditionen.
Vi samarbejder med områdets skoler om overgangen fra daginstitution til skole.
I skrivende stund samarbejder vi med vores nabo (Doktor Borg) om Misionshuset, hvilket har givet bedre muligheder for opdeling af børnene i smågrupper her under corona epidemien.
På institutionen vil vi gerne give børnene oplevelser og erfaringer, der ligger uden for lokalområdet. Dette gøres muligt ved at prioritere leje af bufferbussen, eller ved at benytte institutionens lille bus.
Børnelandbruget betyder vi får mange besøgende, og vi glædes over at dele vores På Troldebakken og Møllen inddrager vi lokalsamfundet og her finder vi værdifulde pædagogiske læringsmiljøer.
Vi bruger naturen, der ligger i vores baghave (skoven, bækken og skrænterne).
Turen går til Tirsbæk strand og legepladser i området.
særlige ramme (børnelandbruget) med både daginstitutioner, dagplejen, skoler og plejehjem i Vejle kommune.

Troldebakken arbejder ud fra det lovmæssige grundlag om at integrere det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske arbejde. Vi vurderer løbende børnemiljøet, så det passer til det enkelte barn, den enkelte stue og til huset som helhed.

På Troldebakken er der stor frihed for pædagogerne på stuen til at tilrettelægge den pædagogiske hverdag så den passer til den enkelte målgruppen.
Konkret sker der hele tiden en løbende tilpasning af børnemiljøet i takt med, at børnene udvikler sig og derved også udvider deres horisont.

På hver stue er der altid tilknyttet 2 pædagoger og 1 til 2 medhjælpere. Her gives plads til den enkelte medarbejders observationer, fælles feedback, og derved bliver børnemiljøet og barnets mulighed for at udvikle sig optimalt i dette børnemiljø belyst fra flere vinkler.

På Troldebakken har vi en legeplads, der er designet til de yngste vuggestue børn og en anden legeplads til børnehave børnene. Desuden har vi en 3` legeplads til vores Mølle gruppe, som er vores storebørns gruppe. Det giver plads til at børnene udfordres i et alderssvarende miljø, og i et tempo der passer til deres formåen.

På Troldebakken er vi bevidste om vores indretning både på stuerne og i huset. Det er vigtigt for os at inspirationen sker i børnehøjde og at den generelle indretning og udsmykning virker inspirerende og stimulerende på børnene. Flere af stuerne har alderssvarende byggede konstruktioner, der indbyder til leg, og det samme gør sig gældende på vores gangareal. Vi har delt gangarealet op i flere områder, hvilket betyder at vuggestue grupperne har mulighed for at åbne deres døre, så børnene kan bevæge sig ud på gangen og stadig være en del af stuen.

På vuggestuegrupperne er indrettet spiseområder, således at borde og stole ikke udfylder gulvpladsen, hvor børnene skal lege, børn der netop har en alder hvor meget foregår på gulvet. Spiseområderne kan afskærmes så personalet ved overgange har fokus på børnene, og oprydning kan foregå når børnene er puttet.

Vi arbejder med børns aktiviteter og stemmeleje. Ude og inde stemmer, giver børnene oplevelser, så de gør sig erfaringer med forskellige støj og aktivitets niveauer.

I forbindelse med vores børnelandbrug har vi et rum der benyttes til flere kreative og årstidsbestemte aktiviteter. Her laves blandt andet æblemost, slagtes fjerkræ, samt tilberedes frugt og grøntsager, der er høstet i vores egne haver.